Husk ansøgningsfristen i kvote 2 er den 15. marts 2010 kl. 12. Kontakt os hvis du er i tvivl om du skal søge i kvote 1 eller kvote 2.
Vi udbyder to administrationsuddannelser inden for administrationsområdet - begge uddannelser er SU-berettiget.
Professionsbachelor i offentlig administration
Hvem siger at du skal være politiker for at gøre en forskel? Som professionsbachelor i offentlig administration kan du på 3,5 år være med til at definere din egen rolle i fremtidens Danmark.
På grunddelens to år har du økonomi, jura, sociologisk metode, samfundsbeskrivelse, kommunikation, organisationspsykologi samt evaluering og kvalitetssikring.
På overbygning specialiserer du dig enten inden for velfærd, human ressource, økonomi, beskæftigelsesindsats, uddannelses- og erhvervsvejledning eller skatte- afgiftssystem.
På kun to år kan du åbne døren til et job som udvikler, konsulent, projektleder, kontraktudformer på fremtidens private og offentlige arbejdsmarked.
Du vil få fag inden for områderne administration, jura, organisation, økonomi og samfund.
Uddannelsen slutter med 3 måneders specialisering gennem et praktikophold i en offentlig eller privat virksomhed.